Copy of DIAS Lab: Brief Encounters

DIAS Lab: Brief Encounters


Fra den 16.04. – 07.06 2015

DIAS Lab: Brief Encounters støtter unge talenter. En gruppe talentfulde studerende fra Auditiv Kultur på Københavns Universitet har skabt en helt ny udstilling af lydværker til den digitale kunsthal på Vallensbæk Station. DIAS, ønsker at give de unge talenter en mulighed for at skabe resultater in real life, og samtidig udvikle det digitale kunstmiljø. Værkerne indgår desuden i de studerendes eksamensprojekter.
 

Hastige møder

En station er et sted for møder og forskelligheder. Dens rytmer er nogle gange kontrapunktisk, undertiden synkrone. Stationen har flere destinationer og ruter. Stationen er et sted med lyde, lugte, bevægelser, muligheder, udvekslinger, forventninger og hastige møder. Møder med hinanden, på perronen eller i toget. På vej. Fra et sted til et andet. Stationen er et mellemrum. Et mellemstop, et andet rum, mellem vores hjem og verden. Et sted for mulige møder, for hastige udvekslinger, blikke, hænder, retninger, fodtrin.

Mens vi venter på at toget kommer, lytter vi. Vi lytter til musikken fra vores telefon, til en stemme i den anden ende, til vindens susen, til annonceringer i højtalerne, blips fra rejsekort maskinen og hvinen fra toget når det ankommer til stationen. Lydende danner et baggrundstapet for vores oplevelser på stationen. Men i stationens lyde findes der også nye fortællinger og oplevelser, hvis vi lytter godt efter.

Det er omdrejningspunktet for de tre lydværker, der kan opleves på udstillingen: Lyden som den usete arkitektur på stationen og forestillingen om, hvad der kan ske, mens vi venter på toget.

 

Deltagere på udstillingen

Lea Buch, Nanna Rebekka, Anders Stokholm

Asta Louisa Bjerre, Christine Runøe, Astrid Villumsen

Maja Gry Brøns, Rikke Sabrina Jensen og Louise Tandrup Esbensen