diasurban2.jpg

UDSTILLINGER

urbancollection.jpg

DIAS URBAN COLLECTION

Fra den 22.06

Sommerens nye udstilling byder på digitale værker fra DIAS' egen samling. DIAS Urban Collection 2017 udforsker den digitale kunst gennem forskellige medier som video, interaktive installationer og lyd.  I år bærer udstillingen også præg af nogle af de nye samarbejder, som DIAS har indgået med ARKEN Museum for Moderne Kunst i Ishøj. 
I forbindelse med samarbejdet, som du kan læse mere om her på siden, viser DIAS to videoværker af Nanna Debois Buhl (f. 1975) og Tue Greenfort (f. 1973).  Herforuden kan Patrick Jarnfeldt og Andrea Braschs interaktive installation, LOL, som blev kommisioneret som en del af udstillingen play·station,  også opleves over hele sommeren.  

Deltagere:
Jacob Remin (dk)

Mikkel Meyer (dk)

Mogens Jacobsen

Ryn Wilson (us)

Tue Greenfort, Limulus Polyphemus - A Living Fossil, 2017  DIAS viser værker af Nanna Debois Buhl & Tue Greenfort som led i nyt samarbejde med ARKEN

Tue Greenfort, Limulus Polyphemus - A Living Fossil, 2017 

DIAS viser værker af Nanna Debois Buhl & Tue Greenfort som led i nyt samarbejde med ARKEN

logo_large.png

NATUR/RETUR 

DIAS og ARKEN i nyt samarbejde

3. juni- august

 

Som første del af samarbejdet mellem DIAS og ARKEN, viser vi to videoværker på stationen i forbindelse med udstillingen NATUR/RETUR, der netop nu kan opleves på ARKEN i Ishøj. Værkerne går i dialog med ideen om det antropocæne og undersøger forholdet mellem menneske og natur. De to udstillende kunstnere Nanna Debois Buhl (f. 1975) og Tue Greenfort (f. 1973) har skabt værker specielt til det kunstigt skabte landskab omkring ARKEN

Det antropocæne er en ny betegnelse for vores nuværende geologiske epoke, hvor menneskets aftryk på kloden er blevet så massivt, at det i fremtiden vil kunne aflæses i jordens lag. Mennesket har gennem tiden betragtet sig selv som adskilt fra naturen, men med forståelsen af menneskets påvirkning af kloden, ophører skellet mellem natur og kultur.

Digitale og teknologiske muligheder anvendes til at undersøge de antropocæne forhold. Kunsten og videnskaben smelter sammen i dette felt og kommer med nye blik på, hvordan vi behandler vores klode og forsøger at komme med bud på, hvordan vores fremtid arter sig. Kunsten er et godt redskab til at italesætte det antropocæne og vise påvirkningen af vores omgivelser.

 

imagesfoto.png

Copenhagen Photo Festival

 

1. juni - 11 juni

DIAS viser værker, der leger med fotografiet som genre. De mediespecifikke grænser er i opløsning i  både den digitale kunst og i den fotografiske. På stationen i Vallensbæk viser vi et videoværk fra vores samling af den amerikanske kunstner Ryn Wilson. I København lancerer vi et nyt samarbejdet med The Israeli Center for Digital Art med en filmvisning af værket Epiphany on Vacation af kunstnerduoen Effi & Amir i Photofestivalens Photo-City. Læs mere og se hvornår du kan se filmen HER

Se også hele fotofestivalens program HER

Ryn Wilson, 'Parallel Realms' Video, 2012/2013

Ryn Wilson, 'Parallel Realms' Video, 2012/2013

Effi & Amir, 'Epiphany on Vacation', 2010

Effi & Amir, 'Epiphany on Vacation', 2010

Effi & Amir
Epiphany on Vacation, 
2010, video, 24:25 min
Hebrasik dialog med engelske undertekster
 

I filmen følger vi Epiphany ('Åbenbaring' på dansk), en hemmelig agent, på et luksushotel i Basel. Værelset hun indkvarteres i, er det eksakte værelse, hvor den politiske zionismes grundlægger, Theodor Herzl, boede under den første zionistiske kongres for mere end 100 år siden. Herzl er med til at formulere visionen om en selvstændig jødisk stat.

Vi ser hvordan Epiphany inspicerer lokalet, forbereder sig og venter, mens det virkelige forandres. Fantasi og virkelighed smelter sammen, og virkeligheden fremstår som en mulighed, mere end en sandhed. Derigennem stilles spørgsmålstegn ved Israel som realiseret fantasi – en ikke-mulighed gjort til virkelighed.
 

Effi & Amir er en kunstnerduo, bestående af Effi Weiss og Amir Borenstein. De er bosat i Bruxelles og har arbejdet sammen siden 1998. De arbejder med film, fotografi, installationer og laver også performances. Gennem deres praksis stiller de spørgsmål til, hvordan virkeligheden er til diskussion. Duoen har udstillet utallige steder på kloden, men dette er den
første visning på dansk grund. Læs mere HER

 

The Israeli Center for Digital Art

DIAS viser videoværker i samarbejde med The Israeli Center for Digital Art’s arkiv, som særligt fokuserer på den mediebaserede kunst fra Mellemøsten, Europa og Balkan. Det Israelske Center for Digital Kunst en dynamisk platform for samtidskunst og et mødested for nutidige kunstnere, kuratorer, kritikere og offentligheden. Non-profit centret blev oprettet 2001i en forladt skolebygning i Holons industriområde. Som et offentligt kunstrum undersøger og tester centeret  konsekvent kunstinstitutionens rolle og placering i samfundet og bruger samtidig en væsentlig del af sit arbejde på kunstprojekter, der undersøger spørgsmål omidentitet, etnicitet, nationalisme og kulturudveksling.