Jacob remin

Cloud Residue 

Jacob Remin

2017, 13:16 minutes

 

Det digitale er allestedsnærværende. Virkeligheden, vores liv, vores kroppe og samfund er gennemsyret af digitalitet, og det er umuligt for det moderne menneske at forestille sig et liv uden at være forbundet til internettet.

 

Samtidig med at "det digitale" oftest beskrives som et vidensbærende projekt, som spreder oplysning, har den almindelige bruger for længst givet op på at forstå de underliggende mekanismer for deres digitale væren, og hvilke spor de efterlader "i skyen".

 

Med særlig fokus på materialiteten i det digitale forsøger Jacob Remin at afdække nogen af de dybere logikker bag "The Cloud", og undersøger samtidig de økologiske konsekvenser af vores stigende forbrug af "big data".

 

Cloud Residue, 2017, er baseret på værker og materialeundersøgelser fra Jabob Remins stedsspecifikke soloudstilling Cloud Computing, der kunne opleves på DIAS i 2015.

 

Cloud Residue er filmet af Frigge Fri og teksten er skabt algoritmisk. Værket indgår i DIAS Urban Collection.

 

 

 

 

Du kan læse mere om Cloud Computing i udstillingspublikationen ved at klikke på billedet herunder.