Kunst i metroen

Digital kunst i Metroen

-DIAS går under jorden til Cph Art Week

Hold øje med skærme, gulve og lyt til rummet, når DIAS viser digital kunst i Metroen under Cph Art Week, 25. august til 3. september 2017
På alle tider af døgnet kan du følge Lars Arrhenius’ 24-timers animations-video ’Cuckoo Clock’ på stationerne Frederiksberg, Forum, Nørreport, Kongens Nytorv og Lergravsparken. På Frederiksberg Station kan du glæde dig til at opleve Wayne Siegels interaktive lyd-værk Drowning/Burning, der forvandler dine bevægelser til syntetisk lyd. 
Hop på Metroen den 26.8 og den 31.8 og blive medspiller i Nuleinns live-performance ’Parasit’. Vi kører fra Lufthavnen kl. 12 og 17. 
Hold øje med vores øvrige liveprogram og husk, at du kan få meget mere digital kunst med på rejsen ved at besøge siden 'kunst to go' her på vores hjemmeside. 

Du kan læse det fulde program for art-weeken HER - find DIAS på side 30-31. 

Vi glæder os til at se jer under byen! 

En stor tak til SPECTA og Metroen i København. 

 
LA_cuckooclock3.png

FÆLLESVÆRKET

Lars Arrhenius: ’Cuckoo Clock’, 2016

Animation, 24 timer

Billeder og film er courtesy Lars Arrhenius & SPECTA

 

Cuckoo Clock viser et tværsnit at den by/metro/station, hvor den er placeret. Værket spænder over 24 timer, så du som passager kan hoppe ud og ind af historien og følge videoens forløb på din rejse. Følg tændstikfolkets mange daglige gøremål, mens du selv udfører dine.

Animationen giver liv til stationens begivenheder over hele døgnet, hvor vi  er på vej, arbejder, spiser, rejser, løber, går, fester osv. Vi er alle en del af hverdagens kuk-ur.

Hver hele time sker der noget specielt, ligesom i et gammeldags kuk-ur.

Billeder og film er courtesy Lars Arrhenius & SPECTA

 

LIVE PERFORMANCE I AF NULEINN I METROEN

Nuleinn: 'Parasit', 2017

 

Til DIAS' udstilling i metroen under årets art week, har kunstnerduoen Nuleinn lavet den stedsspecifikke performance 'Parasit'. 

Du kan opleve den i metroen med afgang fra CPH lufthavn lørdag den 26/8 kl 12:00 og igen torsdag den  31/8 kl 17:00

Se også  facebook

Nuleinn-Colour.jpg

Nuleinn kombinerer teknologi og tekstil til at forlænge deres kroppe – i en interaktiv performance, der registrerer andre metrorejsenes tilstedeværelse. Det bliver en lysende, interaktiv performance, hvor mødet med andre kroppe sætter spot på de daglige møder, vi har i det offentlige rum. Et rum hvor vi i en kort periode af tid står / sidder og er sammen, men ofte søger anonymitet fra hinanden. Værktitlen Parasit refererer til måden, hvorpå performancen besøger sin vært, metroen, og som en snylter forandrer den for en stund. 

NULEINN vil adressere anonymitet og give de rejsende muligheden for at opleve deres rejse i metroen med et nyt blik. Udefra ses metroen måske som et enkelt og til tider ubehageligt sted, fyldt med diverse lugte, lyde, lys, skærme og bevægelser, men ændre man fokus kan ”parasitter” der færdes i ”værten”, fremstå smukke og i et tilnærmelsesvis romantisk forhold – en mangfoldig blanding af forskellige væsener tilstede i et bevægeligt rør. 

 

 

 

INTERAKTIVT LYDVÆRK

Wayne Siegel: Drowning/Burning, 2010, 2014

Interaktiv lydinstallation

 

På Frederiksberg station vil du opleve, hvordan kroppen omdannes til et instrument. Dine bevægelser skaber unikke syntetiske lyduniverser, og rummet opleves med kroppen. Kom forbi og bliv afbrudt på din sædvanlige rute i komponisten Wayne Sigels interaktive lydværk. 

 

Værket drager referencer til Nam June Paik og fluxus-bevægelsen. Værket eksisterer i hverdagens rum, hvor man ved sin blotte tilstedeværelse, i transit situationen, agerer i værket. Gennemgangen omdannes til kunst i verden, hvor lyden får beskueren til at ændre adfærd og giver krop og sind et stykke kunst med på vejen.

 

_DSC2999.jpg