nuværnede

MyMusic

DIAS og Arken er nået til etape to i samarbejdet, hvor DIAS' unikke platform bringer udstillingerne til live i hverdagens rum. I denne omgang tolker DIAS Arkens aktuelle udstilling MyMusic og sætter tematikken i nye rammer. Udstillingen belyser hvordan musikken og billedkunsten understøtter og udfordrer hinanden. På DIAS vil du opleve hvordan de to kunstarter fletter sig sammen til en genreleg, der giver nye betydningslag. Glæd dig til at opleve værker af Sidse Carstens, Karin Ferrari Jesper Just og Oskar Koliander.

Husk at udstillingen er gratis og åben døgnet rundt – ligesom altid.

 

I anledning af udstillingen inviterer DIAS til et særligt musisk live-event på Nørrebro. Vi lancerer vores nye platform på Videomøllen, hvor du hver torsdag vil kun se digitale værker kvit og frit i gadens åbne rum. Vi sparker det i gang med live-duet for kor og computer og et helt nyt værk af ORAUM, der er skabt specifikt til DIAS’ og Videomøllens særlige platform.

Det sker den 14. december fra kl. 17 - 19 på Videomøllen, pladsen ved Sankt Hans Gade 10, Kbh. N, hvor du også vil kunne møde ORAUM og DIAS over et glas glögg. Vi glæder os til at se jer!