IMG_8919.JPG

UNDERVISNING

 

Undervisning

DIAS tilrettelægger undervisning på alle niveauer. Du kan læse mere om de forskellige muligheder herunder. Du er også altid velkommen til at skrive til os, hvis du ønsker mere information eller har forslag til gode forløb i din undervisning. 

 
 

 

Skoler

DIAS tilbyder undervisningsforløb til alle  klasse trin. Eleverne undersøger gennem forløbet de digitale medier, lærer at diskutere dem og omforme dem kreativt og innovativt. Eleven lærer at arbejde i en kreativ proces - både at finde på og at færdiggøre. De får sat deres egen viden i spil og gennem de tværfaglige muligheder, oplever de, hvordan flere fag kan understøtte hinanden. Teknologiske redskaber indgår i læringsforløbet - både for at eleverne lærer dem at kende, men også for at udfordre dem.

 

Gymnasier 

DIAS' værker er digitale og relaterer sig direkte til elevernes hverdag.  I kunsten udforsker eleven samtidsrelevante emner, der er lettere at tilgå gennem kunstens legende univers. Kunst er uden forudbestemt facit - betydning og mening findes og dannes hos eleven selv. 

Kurset åbner op for nye tværfaglige tankemønstre og giver plads til idéerne. Elevernes egen viden sættes i spil i relation til nye emner, og de udfordres i måden at kommunikere og forstå verden på i relation til vores aktuelle udstilling. 

 

Universiteter

DIAS har ofte besøg af interesserede studerende. Vi laver forløb i samspil med universiteter, hvor studerende får mulighed for at prøve kræfter med at arbejde med digital kunst. Vi har også et fantastisk korps af praktikanter - så ser du en mulighed, så søg!