Skærmbillede 2017-09-08 kl. 13.03.55.png

værkerne

 

Tryllebundet - værkerne

 
 
Fred_skitse.png

Hyperchromalux

Fred Sapey-Triomphe (fr), musik af Etienne Brunet og elektronik af Yann Guidon

Kinetisk lysinstallation

 

Lyset har altid tryllebundet mennesket, og siden 1800-tallet har vi været i stand til at skabe kunstigt elektrisk lys.

Værket Hyperchromalux er en lys-installation, hvor en roterende propel får en hologramlignende figur til at manifestere sig i rummet. Billedet træder frem for os som en tre-dimensionel figur, der er dannet ved præcist retningsbestemt lys. I virkeligheden eksisterer billedet slet ikke, men leger med koblingen mellem øje og hjerne.

Værket peger på vores samtid, hvor det virkelige og virtuelle smelter sammen. 

 

Find det her:

Albertslund, Rådhusdammen

 
Oskar_skitse.jpeg

Nereiderne

Oskar Jakobsen (dk)

Interaktiv lysinstallation

 

Internettet er en konstant del af vores hverdag og store dele af vores daglige kommunikation foregår online – men hvor meget ved vi egentlig om det tryllebindende internet? De færreste tænker nok på, at dele af internettet faktisk har hjemme på havets dyb. Bladt dybhavsdyr- og planter foregår en meget stor del af verdens internet-kommunikation, og forbinder os gennem store kabler. I værket ’Nereiderne’ retter kunstneren vores opmærksomhed mod det ukendte hav - ja, faktisk ved vi mere om det ydre rum end vi ved om havets dyb. Side om side med de elektriske internetkabler svømmer fantastiske dybhavsdyr, der lyser i mørket ved hjælp af naturlige enzymer. De lysende dyr har inspireret kunstneren til rummets udsmykning med LED-lys, der reagerer på din tilstedeværelse og optræder som en digital manifestation af internettets lysende samlevere på bunden af havet. 

 

Find det her:

Ishøj, Byhaven

 
AndreaHesselager&PatrickJarnfelt_LOL_2017_1.jpg

LOL 2.0

Andrea Brasch og Patrick Jarnfeldt (dk)

interaktiv videoinstallation, 2017

 

I din lomme ligger hele verden – vores smartphone har gjort det muligt at være online hele tiden og har givet os fantastiske muligheder for at kommunikere på tværs af afstande og skabe nye bånd og venskaber. Men sommetider kan vores online-liv tryllebinde os så meget, at det kommer i vejen for virkeligheden. I værket LOL undersøger kunstnerne forholdet mellem teknologi og menneskets sociale relationer. På skærmene møder du en række ansigter, og når du nærmer dig, opdager du, hvordan de begynder at smile og le i dit nærvær. Værket viser, hvordan den moderne teknologi og vores små maskiner kan skabe nye frugtbare relationer på tværs, men minder os samtidig også om at være tilstede i den virkelige verden -  at se op fra skærmen og møde sidemanden med et smil. Og hvem ved, måske kender du allerede hende/ham? 

 

Find det her: 

Hvidovre, Risbjerggaard

 
Wayne_troldspejl.jpg

Troldspejl

Wayne Siegel (dk/us)

interaktiv lydinstallation

Spejle har gennem historien fascineret mennesket - spejlet viser virkeligheden, men kan også fordreje den og tryllebinde os i forfængelighed. I kunstværket er spejlets klassiske egenskaber blevet digitale og teknologiske: ved hjælp af et kamera og en skærm gengiver og fordrejer spejlet vores krop - som et teknologisk spejlkabinet. Spejlet har en aktiv lyd-side, der reagerer direkte på din tilstedeværelse – dine bevægelser får det eventyr­lige troldspejl til at synge og skrige. Kunstneren anvender samtidens teknologi til at synliggøre spændingen mellem den fysiske virkelighed og den digitale afspejling i en samtid, hvor moderne teknologier gør det muligt at snyde øjet og manipulere med den visuelle sandhed. 

 

Find det her: 

Taastrup, foran biblitoteket

 
_DSC3366.jpg

Drowning / Burning

Wayne Siegel (dk/us)

interaktiv lydinstallation


Træd ind på feltet- Dine bevægelser forvandles til lyd!

Den interaktive lyd-installation Drowning/Burning reagerer på dine bevægelser. Når feltet på gulvet
betrædes, vækkes værket til live og kroppen forvandles til levende instrument, der skaber syntetiske lyde, inspireret af vand og ild. Jo mere du bevæger dig desto mere lyd, skaber du. Den digitale teknologi forlænger din krop, og vi oplever, hvordan vores moderne maskiner kan forstærke vores naturlige evner og endda give os egenskaber, som ellers hører fantasien til. 

Find det her: Rødovre, ved Viften

 
værkskitse_funga-funga.jpg

Mycelium

Andrea Brasch og Patrick Jarnfelt (dk)

interaktiv installation

 

Forbind håndtagene ved at holde i dem og oplev, hvordan du skaber lyd og billeder i rummet. Samtidig vil du opleve, at afstanden mellem nogle håndtag er så stor at, du ikke kan forbinde dem alene. Arbejder du i stedet sammen med en anden, vil I opleve, hvordan I sammen kan forme nye håndtags-kombinationer i rummet og få lyd og billede til at udvikle sig. I værket undersøger kunstnerne teknologiens rolle i sociale situationer og viser, hvordan vi styrkes i fællesskabet, og hvordan teknologien giver os helt nye muligheder for at kombinere vores kræfter, evner og viden på tværs. 

 

Find det her:

Vallensbæk Nord, Ved den digitale legeplads / Sundhedshuset

 
 
logo-hvid-baggrund.jpg
Skærmbillede 2017-09-10 kl. 21.13.20.png